Så er (endnu) to aftaler med Smartgulv på plads

Der har været stille her på profilen siden opstarten i marts, og man fristes til at tro, at det skyldes stilstand i den nystartede produktionsvirksomhed. Men nej – det skyldes tværtimod travlhed. Læs med, og hør mere om HEAT FEETs forrygende start.

Tilbage i marts slog jeg dørene op til min egen virksomhed med produktion og salg af gulvvarmesystemer til entreprenører og håndværkere. Det var ikke helt uden sommerfugle i maven, for efter mere end 25 år som fastansat var det lidt af et spring.

Heldigvis blev frygten hurtigt gjort til skamme. Vi har siden opstarten haft travlt med at tilpasse og optimere produkterne, og sideløbende har vi blandt andet leveret gulvvarmesystemer til en tilbygning på Best Western Plus Fredericia Hotel samt til renoveringsprojekter i Hasseris og Støvring – alt i alt spændende projekter der har været med til at levendegøre HEAT FEET.

Derudover har vi netop lukket (endnu) to ordrer med Smartgulv. Det første er et større renoveringsprojekt i Aalborg med 3000 m2 almen bolig fordelt på 5 etager, hvor vi skal levere det komplette HEAT FEET gulvvarmesystem med pumper og styring.

En opgave vi i den grad ser frem til!

Et sensommerprojekt vi glæder os til at dele

Projektet med Smartgulv i Aalborg løber af stablen i uge 32, og vi glæder os til at dele det både her og på hjemmesiden. Det er nemlig en case, der viser alle de gode fordele ved at anvende HEAT FEETs gulvvarmesystem til renovering – fx:

·      lav byggehøjde – optimalt ved renovering da det ikke påvirker lofthøjden
·      lav vægt – under 60 kg/m2 så det ikke belaster den gamle bygning
·      kort bygge- og udtørringstid samt hurtig og let montering
·      minimalt vandindhold – næsten ingen fugt i bygningen
·      hurtig reaktionstid – øger komforten og minimerer energiforbruget
·      mulighed for optimal indretning uden radiatorer i rummet
·      den hurtige reaktionstid opfylder krav i DS-469.

I processen med valg af gulvvarmesystem har den lave vægt og den meget lave fugtighed, der kommer ind i bygningen, været et centralt omdrejningspunkt for bygherre.

Hans Peter Jensen fra Smartgulv siger desuden om HEAT FEET:

SMARTGULV-konceptet er – i sin optimale udformning – baseret på HEAT FEET og Thermotec.
Hvorfor er HEAT FEET-produkter de mest optimale for SMARTGULVs gulvvarmekoncept?
Fordi HEAT FEET byder på de fordele, vi længe har efterspurgt:

-       nem og enkel udlægning af knopplader
-       efterfølgende enkel og hurtig udlægning af varmeslanger
-       altid ensartet varmefordeling.

SMARTGULVs gulvvarmekoncept ser vi som markedets mest optimale:

Hurtigt at udlægge og lige så hurtigt at bygge videre på, da udtørring af såvel Thermotec som afretningslag over HEAT FEET-knoppladen er kortvarig.
Dette tillader, at efterfølgende arbejder kan gå i gang efter ganske få dage.”


Men hør… var der ikke TO projekter med Smartgulv?

I overskriften har jeg skrevet ”så er (endnu) to aftaler med Smartgulv på plads” – så hvad handler det andet projekt mon om?

Det er noget ganske andet; nemlig Fjordrækkerne i Bredballe ved Vejle.

Her er tale om 24 nybyggede rækkehuse på mere end 3000 m2 tilsammen. Alt sammen udført i de lækreste materialer og selvfølgelig med HEAT FEETs gulvvarmesystem til at lune fødderne. Projektet skydes i gang sidst på året, og når den tid kommer, glæder vi os til at dele processen og alle de mange fordele, der følger i kølvandet på at vælge HEAT FEET til nybyggeri.

Hans Peter Jensen, Smartgulv og Johnny Meter, Heat Feet

Hans Peter Jensen, Smartgulv og Johnny Meter, Heat Feet