Anlægsudgifter vs. driftsudgifter – hvad er vigtigst?

Grønt byggeri og bæredygtighed er begreber, der ligger som en tæt dyne henover alle nye projekter, der sættes i gang i byggebranchen. Ikke desto mindre oplever vi hos Heat Feet, at nu og her-besparelsen på gulvvarme vægter højere end suveræn udnyttelse af energien og markante driftsbesparelser i hele gulvvarmesystemets levetid.

”Jeg forstår det til dels godt”, siger Johnny Meter, ejer og direktør i Heat Feet. ”Når budgettet skrider, er det lettest at kigge på de hurtige besparelser. Men jeg ville ønske, at man så på byggeriet med andre briller og stiller sig selv følgende spørgsmål:

Kan det betale sig at investere lidt mere nu mod at få billigere og bedre varme på den lange bane?

Nu er jeg kun ekspert i gulvvarme, men jeg antager, at udfordringen også gør sig gældende på andre områder. Og hvad ville der ske, hvis vi turde tage de mere omkostningstunge valg? De bæredygtige valg – dem der udleder mindre CO2, og som giver brugeren lavere driftsomkostninger og større komfort?

Min hypotese er, at vi ville hjælpe den grønne omstilling på vej. Vi ville skabe grobund for at træffe bæredygtige valg i langt flere henseender end blot gulvvarmen; vi ville påvirke forbrugeren og sætte skub i et grønt byggeri, der i øjeblikket kører på langsomme hjul”.

Måske er det på tide, at vi stiller følgende spørgsmål:

  • Nu og her-besparelse på gulvvarmen – eller driftsbesparelser i hele levetiden?

  • Gulvvarme er ikke bare gulvvarme –  får vi udnyttet energien godt nok?

  • Kan vi udnytte gulvvarmen bedre ved at tænke langsigtet?

  • Tør vi tage det grønne valg – ikke det billigste?


Får du udnyttet energien godt nok?!

Forestil dig en gryde med 2,7 liter vand og en gryde med 8 liter vand. Hvilken gryde kræver mest energi at varme op? Det gør den store gryde naturligvis.

Forestil dig så et gulv med 80 l/m2 cementlag i gulvvarmekonstruktionen og et gulv med 27 l/m2 cementlag. Hvad kræver mest energi at varme op? Det gør den tykkeste konstruktion selvfølgelig.

Og det er der, vi gerne vil hen hos Heat Feet. Ved at vælge en gulvvarmeløsning med minimalt pudslag får man en langt bedre udnyttelse af energien. Og ikke nok med det. Den tynde konstruktion giver også hurtigt reagerende varme, og det betyder, at man kan nøjes med at tænde for varmen, når den rent faktisk skal bruges – du får altså en lavere belastning af konstruktionen.

Hvis vi bliver ved tankeeksperimenterne, så forestil dig en daginstitution, der har åbent hver dag fra kl. 7.00-17.00. Med hurtigt reagerende varme kan gulvvarmen indstilles til at skrue op til 22 grader fra kl. 5.30 – på den måde er institutionen varm og behagelig, når de første medarbejdere møder ind. Når den sidste medarbejder forlader bygningen kl. 17.00 skrues varmen ned til 16 grader, og det giver svimlende 12,5 timer med et minimalt varmeforbrug hver eneste dag. Dertil kommer weekenden, hvor man får to hele døgn med i købet.

Samme scenarie kan omsættes til en lang række andre bygninger. Kontorer. Hoteller. Fælleshuse. You name it.

Nat- og periodesænkning af temperaturer er et af de grønneste valg, du kan tage, når det kommer til gulvvarme. At Heat Feet samtidig kan køre med lavere fremløbstemperaturer er blot en ekstra bonus.

Er du nået hertil, vil vi gerne takke dig for at have læst med og slutte af med et enkelt spørgsmål: Tør du tage det grønne valg – ikke det billigste?